top of page

H

HANDLEDOMÆNET

sthv.jpg

Handle

 

Hvad er vigtigt ved at få børnene til

at være handlende i læreprocesser?

Hvad er vi på jagt efter, når vi gerne

vil have eleverne til at være aktive og deltage?

 

 

Et grundlægende aspekt ved æstetiske læringsprocesser

er elevernes aktive deltagelse.

Om det så er at male, lave mad eller spille fodbold,

hvor det er meget naturligt og givet, at eleverne kommer på banen, eller om det er dramatisering i historie

eller fremstilling af fysiske tal i matematik,

så er det grundlæggende aspekt selve handlingen. 

 

Det vil sige dét,

at eleverne i undervisningen eller aktiviteterne får mulighed for

at udføre fysiske handlinger, som bringer centrale dele

af det vigtige i et konkret forløb frem i lyset.

Eleverne skal derfor gives mulighed for

at kunne forholde sig konkret og praktisk

til det emne eller den aktivitet, der er blevet valgt.

 

Anne Maj Nielsen, som er PHD i læreprocesser,

beskriver æstetiske læreprocesser og æstetisk erkendelse

som processer, der inddrager børnene som nogle, 

der er med til at skabe betydning.

Når eleverne får mulighed for at skabe og artikulere i undervisningssituationen eller en aktivitet,

så får de simpelthen mulighed for

at se på læreprocessen på en ny måde.

Og det er en måde, der er langt mere nuanceret.

Eleverne får gennem forskellige artikulationsformer mulighed for

en dybere erkendelse ved at skulle forholde sig

til deres egen erkendelse, og til det, de har sanset og oplevet.

Det er simpelthen en mulighed for,

at eleven i langt højere grad kan internalisere det oplevede

og det formelle i læringssituationen og virkelig komme på banen. 

 

Og her dykker vi tilbage i det designdidaktiske hjul

og tager fat om erkendelsen én gang til.

Når eleverne får mulighed for fysisk at manifestere deres oplevelser, så opstår der en erkendelse om det faglige,

som er helt unik og meget stærk.

Det er disse erkendelsesprocesser, som vi er på jagt efter.

 

Et vigtigt aspekt ved det handlende

i æstetiske læreprocesser er udtryksformer.

Den enkelte er enormt afhængig

af sine færdigheder til at udtrykke sig.

Det vil sige, at jo dygtigere man er til at udtrykke sig,

jo dybere erkendelse kan man opnå.

Man bliver også mere tilfreds med sit arbejde,

når det ser godt ud og er lækkert.

Det bliver derfor vigtigt,

at eleverne bliver dygtige til at udtrykke sig, 

og at dem, der skal tilrettelægge undervisningen og aktiviteterne,

vælger gode og relevante udtryksmåder for eleverne.

Pencil and notepad
bottom of page