top of page

T

TÆNKEDOMÆNET

sthv.jpg

Tænke

 

Hvorfor er det vigtigt at få eleverne til

at reflektere over undervisning, læreprocesser

og fagligt indhold?

 

En vigtig del af arbejdet med de æstetiske læreprocesser

er den del, hvor eleverne får lov til at bearbejde det oplevede.

Når eleverne har deltaget i en æstetisk læreproces,

hvor de for eksempel har dramatiseret en novelle,

malet kasserollebøjningen på gulvet

eller korsstingsbroderet grundloven,

så er det vigtigt at sikre tid til fordybelse og erkendelse. 

Man kan også sige, at det er her,

man går på jagt efter den formelle del af læringen. 

I Kolbs Læringscirkel er der et punkt,

hvor man introducerer teori,

som svarer vældig godt til den del af jeres design-didaktiske hjul,

der hedder at tænke

Kolb taler om, at man i en læringssituation

er nødt til både at handle og reflektere på samme tid.

Faktisk kan man ikke handle uden,

at der automatisk foregår en form for refleksion. 

Og han beskriver læring som en proces,

hvor viden skabes gennem omdannelse af oplevelser og erfaring.

Det bliver derfor vigtigt, at eleverne får mulighed for

at omdanne de oplevelser, de har haft på skovturen

eller museet til også at handle om formaliseret læring og teori.

Det er her, man har mulighed for

at introducere fagbegreber og modeller,

som eleverne kan bruge til at systematisere og kategorisere

deres sansemæssige og æstetiske oplevelser.

Det er derfor vigtigt at skabe rum for,

at eleverne kan reflektere over undervisningens indhold

samt mulighed for fastholdelse af det,

der er det centrale i læringssituationen.

Dem, der tilrettelægger undervisningen,

har derfor brug for at gøre sig overvejelser om,

hvad der er det centrale i en given læringssituation,

samt hvordan eleverne kan få mulighed for

at gøre sig tanker om undervisningen og det, de har lært,

og hvordan man bedst kan få dem til beskrive eller udtrykke dette.

Formen bliver meget vigtig og skal selvfølgelig

tilpasses aldersgruppe og fag.

 

Det er vigtigt at slå fast, at man sagtens kan arbejde med sansning flere steder i undervisningssituationen.

Det behøver ikke at være et overstået kapitel,

som kun bruges én gang i starten af en given aktivitet.

Man kan med fordel genbesøge det æstetiske rum

og eventuelt introducere nye sanseoplevelser,

og så bagefter give eleverne mulighed for

yderligere refleksion og eftertænksomhed.

Der kan altså sagtens foregå en vekselvirkning

mellem den sansende, den reflekterende

og den teoretiske del af undervisningen.

Pencil and notepad
bottom of page